For en måned siden blev jeg kontaktet af Kim, som gerne ville fortælle sin forlovelses historie her på Romantikeren.dk. Og med den spændende historie han havde at fortælle, var jeg ikke svær at lokke. Derfor kan du herunder læse en romantisk forlovelses historie, fortalt med Kims egne ord. Hvis du selv har en spændende historie, som du mener kan inspirere andre, så send den til mig på Martin @ Romantikeren.dk.
Nu vil jeg overlade ordet til Kim:
Vores historie starter faktisk mange måneder før frieriet. Mia har, som mange andre piger, haft en drøm om et stort og fint bryllup, og meget gerne imens hun var meget ung. Hun har derfor givet mig rigtig mange hentydninger til, at jeg skulle falde på knæ. Jeg havde dog også et lille ønske hvad angår frieri. Jeg ville ikke bare lave et normalt frieri på en god restaurant i Danmark. Stod det til mig, hvilket det jo heldigvis gjorde, så skulle det være på toppen af Eiffeltårnet. Yes, den klassiske kliché med et frieri i romantikkens by.
Planlægning af ferie og frieri
Sommerferien nærmede sig med hastige skridt, og som sædvanligt ville Mia og jeg gerne på sommerferie. Mia var desværre på SU og jeg er på en lærlingeløn. Med en bil og en fin/dyr lejlighed, er der altså ikke alverdens penge tilbage til spændende rejser. Vi fik dog heldigvis skrabet lidt penge sammen, og skulle nu finde en rejse. Jeg havde selvfølgelig kigget en del på Paris, da jeg gik med tankerne om et frieri denne sommer, men jeg kunne desværre ikke retfærdiggøre en tur til Paris, frem for en tur længere syd på, uden at skulle røbe hvad jeg havde i tankerne med vores sommerferie.
Så for at Mia ikke skulle gennemskue min plan, faldt valget på en campingferie til Peschiera del garda, Gardasøen, Italien. Første del af planlæggelsen var nu overstået. Jeg manglede nu selve forlovelsesringen, stedet, tidspunktet og modet. Jeg var meget i tvivl om, om det var det rigtige tidspunkt. Jeg var 20 år på daværende tidspunkt, og Mia endnu ikke fyldt 20. Vi havde dog været sammen i lige knap 4 år, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det skulle være os resten af livet. Jeg har dog altid været meget optaget af andres meninger, og jeg var bange for hvordan familie og venner ville reagere hvis vi blev forlovet.
At finde den rette forlovelsesring
Modet måtte jeg se om jeg havde når vi kom derned. Første punkt på dagsordnen var, at finde en forlovelsesring og betale for den uden, at Mia ville opdage at der manglede penge på kontoen. Mia og jeg gik en masse ture op igennem gågaden i Sønderborg og jeg prøvede, at få Mia til at kigge i smykkebutikkernes udstillingsvinduer for, at høre om der var noget hun var interesseret i. Dette var heldigvis ikke så svært, og efter nogle få gåture fandt Mia da også en ring som bare passede perfekt til hende. De næste mange uger ville Mia hver dag forbi butikkens vinduer for, at se om ringen var blevet solgt. Den var der dog hver eneste dag, og jo tættere vi kom på afrejse dagen, jo mere så Mia ud som om, at hun opgav håbet om et frieri i Italien.
Mia er meget kontrollerende, og det er ikke nogen nem opgave, at skulle købe en ring og gemme den for hende uden, at hun ville lægge mærke til noget. At købe ringen efter skole var udelukket, så jeg måtte bare vente på det rette tidspunkt og krydse fingre for, at butikken stadig havde ringen.
Endelig kom der en mulighed. Mia skulle hurtigt ud til hendes forældre en tur, så jeg havde et par timer for mig selv derhjemme. Jeg skyndte mig selvfølgelig op i butikken, købte ringen, løb hjem igen og gemte den iblandt alle mine sokker i skabet. Jeg vidste, at jeg skulle gemme den godt, hvis hun ikke skulle finde den. Det ville højst sandsynligt være Mia der skulle pakke min taske til vores ferie, og hun måtte altså på ingen måde finde den ring.
Sommerferien stod for døren
Så kom dagen hvor vi skulle på ferie. Jeg havde fået købt ringen og jeg havde besluttet mig for at fri dernede et sted, hvor vidste jeg ikke men jeg skulle nok finde et sted. Nu manglede jeg kun, at smugle ringen ud i bilen, gemme den et sted hvor hun ikke ville finde den og så tage modet til mig på det rette tidspunkt. Jeg havde igen heldet med mig, og fik smuglet ringen ud i bilen hvor den blev gemt. Vi kørte nu af sted mod Italien.
Den romantiske italienske by Sirmione
Sirmione var det perfekte sted!
1.300 km senere ankom vi til Peschiera del garda. En rigtig lækker by, og vi boede på en rigtig fin campingplads med en god udsigt over Gardasøen og bjergene i baggrunden. Vi brugte nu et par dage på, at udforske området, spise en masse italienske retter og nyde vejret og omgivelserne. Jeg havde desværre ikke fundet det helt rigtige sted til frieriet, og som dagene trak ud begyndte jeg, at blive nervøs for om jeg ville nå det inden ferien var slut. Heldigvis skrev min far en sms til mig den ene dag, hvor han anbefalede mig, at tage en tur til byen Sirmione, en vidunderlig halv ø et par kilometer fra vores campingplads. Dagen efter, d. 11 Juli (vores månedsdag) tog vi afsted til Sirmione.
Endelig kom dagen hvor jeg friede
Man må ikke kører i bil inden i Sirmione medmindre man bor på et hotel derinde. Vi måtte derfor parkere bilen et stykke derfra og gå derind. Nu skulle jeg bare have ringen ud af bilen, og smuglet med ind. Desværre er sådan en ring med indpakning ikke nem, at skjule i en lomme. Jeg fandt derfor en indkøbspose, som jeg stoppede ringen i imens jeg lokkede Mia til, at tage et par billeder af området. Jeg lagde herefter en T-shirt i posen også og bildte Mia ind, at det var så jeg kunne tørre sved af panden. (Det var MEGET varmt). Hun undrede sig, men spurgte heldigvis ikke mere ind til det. Vi gik nu rundt i den vidunderlige og romantiske by Sirmione. Jeg ledte nu som en desperat efter et godt sted, at fri til Mia.
Jeg var meget nervøs, og Mia fik ikke rigtig lov til, at kigge i butikkerne. Hun blev nærmest flået med videre. Jeg fandt til sidst en fin lille øde sti ud ved vandet, og besluttede at vi skulle prøve at følge den. Da vi var gået nogle hundrede meter kom vi til, at stå under en lille balkon med en 200+ graders udsigt over Gardasøen og en masse små landsbyer. Rigtig flot! Jeg mandede mig op, og imens Mia kiggede ud over vandet, stak jeg hånden i posen, ledte febrilsk efter ringen og tog den op. Mia vender sig om og har ikke lagt mærke til noget. Jeg satte mig på knæ, og stammede: ” Mia, jeg elsker dig af hele mit hjerte og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du og jeg vil være sammen for altid, vil du gifte dig med mig?” Det kom fuldstændig bag på Mia, tårerne trillede ned ad kinden på hende og jeg fik selvfølgelig mit ja. Vi gemte derefter nogle genstande på stedet hvor jeg havde friet, så vil vi se om vi kan finde dem året efter.
Den bedste dag i mit liv!
Bagefter var vi begge helt vildt glade, og jeg var utrolig lettet. Vi havde derefter en rigtig hyggelig og romantisk tur i Sirmione efterfulgt af en romantisk aften i Peschiera. Jeg kan uden at tøve sige, at det var den bedste dag i mit liv.
Vi fik fortalt vores familie det, som alle heldigvis blev glade for denne glædelige nyhed. Da vi kom hjem var der dog lidt snakken om, om det var smart, at holde bryllup indenfor den nærmeste tid med tanke på vores SU osv. Vi stod dog fast, og familien står i dag bag os og glæder sig også til vores bryllup. Brylluppet er nu sat til d. 6 Juli 2013. Lige under et år efter forlovelsen, og vi glæder os rigtig meget. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg har friet til Mia og jeg er stolt over, at skulle giftes på trods af, at vi kun vil være 21 og 20 år til brylluppet.
Hvis du også går med tankerne om, hvad dine forældre og venner vil reagere, så håber vi du vil lade dig inspirere af vores historie. Det vigtigste er hvordan du føler, og du skal ikke lade dig påvirke af andres meninger.
Skrevet af Kim André Langholz og Mia Oxholm Andersen, ejere af modebloggen Wearfashion.