Er du ligesom mig så heldig at eje en iPad, så er der kommet et nyt og hyggeligt spil, du kan spille sammen med din kæreste. Spillet hedder Fingle og det er et spil jeg er blevet anbefalet af én af mine kollegaer.
Man skal være to for at spille Fingle og da de to spillere hurtigt kommer tæt på hinanden, er det oplagt at spille sammen med sin kæreste. Hvad spillet helt præcist går ud på er lidt svært at forklare, så jeg har i stedet fundet en video der viser dig det:
Man kan vel kalde Fingle for et moderne slags finger-kluddermor.
Nu har jeg spillet det et par gange sammen med min kæreste og det er rigtig hyggeligt og også en smule udfordrende efterhånden som man klarer de første nemme opgaver.
Fingle koster i skrivende stund 6 kroner i Appstore og til de penge er det et fund!
Rigtig god fornøjelse!